Desserterne er baseret på fløde, mælk og yoghurt og findes i forskellige smagsvarianter, så der findes noget for enhver smag. Et godt alternativ eller supplement til ernæringsdrikke.
Ryå energitætte is og desserter

Ryå energitætte is og desserter er lækre cremede desserter til dig med ekstra behov og en lille appetit. Isen kan ikke anvendes som eneste ernæring, da den ikke er fuldgyldig.
1 stk./1 portion indeholder 120 ml/70 g
Smagsvarianter med tilskud via grøn recept:
- Vaniljeis
- Jordbæris
- Abrikosis
- Mangofromage
- Svesketrifli
- Økologisk vaniljeis
- Økologisk jordbæris
Smagsvarianter uden tilskud:
- Hindbærsorbet
- Lemonsherbet
- Chokoladesherbet
- Solbærsherbet
Skee Is med ekstra protein
Skee is med ekstra protein er en lækker cremet dessert til dig med ekstra behov og en lille appetit. Isen er fremstillet udelukkende af friske, økologiske råvarer.
Indeholder ingen E-numre
1 stk./1 portion indeholder 100 ml/70 g
Isen kan med fordel tages ud af fryseren 10-20 minutter før man vil spise den. Den kan også tøes op i køleskabet i 5-8 timer, så bliver isen mere som en fromage. Isen kan også bruges i en kop kaffe eller kakao, som ekstra smags- og energigiver.
Hvis isen/fromagen ikke er spist efter 8 timer uden for fryseren skal den kasseres.
Isen kan ikke anvendes som eneste ernæring, da den ikke er fuldgyldig.

Smagsvarianter:
- Vaniljeis
- Vaniljeis med jordbærpuré
- Vaniljeis med hindbærpuré
- Vaniljeis med chokolade
- Vaniljeis med æblepuré
Skarø Is

Skarø is med ekstra protein og energi er en lækker cremet dessert til dig med ekstra behov og en lille appetit. Isen er fremstillet udelukkende af friske økologiske råvarer.
1 stk./1 portion indeholder 75 ml/75 g
Isen kan med fordel tages ud af fryseren 10-20 minutter før man vil spise den. Isen kan også bruges i en kop kaffe eller kakao, som ekstra smags- og energigiver.
Isen kan ikke anvendes som eneste ernæring, da den ikke er fuldgyldig.
Smagsvarianter:
- Vanilje
- Passionfrugt
- Earl Grey
Ranis italiensk is med ekstra protein
Ranis er lækker hjemmelavet italiensk is tilsat protein for at øge indholdet af kalorier og protein. Ranis er lavet på lokale råvarer og leveres altid frisklavet. Velegnet som mellemmåltid til småtspisende. Isen kan ikke anvendes som eneste ernæring, da den ikke er fuldgyldig.
1 stk./1 portion indeholder 70 g

Smagsvarianter:
- Vaniljeis
- Citron
- Jordbær
- Chokolade
Fresubin 2 kcal Crème

Næringsindhold pr. bæger:
- 1050 kJ / 250 kcal
- Kulhydrat: 28,1 g
- Protein: 12,5 g
- Fedt: 9,8 g
- Glutenfri
- Lavt laktoseindhold < 0,6
- 125 g bægre
Fresubin 2 kcal Crème er en mælkebaseret dessert med en cremet konsistens. Den har et stort energi- og proteinindhold og er dermed velegnet til småtspisende og underernærede patienter, som ikke kan spise tilstrækkelige mængder til at dække deres næringsbehov. Desserten er desuden god til patienter med synkebesvær (dysfagi).
Fresubin 2 kcal Crème er fuldgyldig og anvendes som dessert eller mellemmåltid.
Smagsvarianter:
- Cappuccino
- Skovjordbær
- Vanilje
Fresubin YOcrème
Næringsindhold pr. bæger:
- 788 kJ / 188 kcal
- Kulhydrat: 24,1 g
- Protein: 9,4 g
- Fedt: 5,9 g
- Glutenfri
- Indeholder laktose < 3,8 g
- 125 g bægre

Fresubin YOCrème er en frisk og cremet yoghurtlignende dessert med et højt indhold af energi og protein. Den er velegnet til patienter med øget behov for energi og protein eller utilstrækkelig næringsindtagelse. På grund af den cremede konsistens er den desuden god til patienter med synkebesvær (dysfagi).
Fresubin YOcrème er fuldgyldig og kan således anvendes som eneste ernæringskilde, men er også velegnet som supplement til kosten og mellemmåltid.
Smagsvarianter:
- Hindbær
- Lemon
- Abrikos/fersken
