Forside | Kliniske diætister

Når du køber dine ernæringsprodukter hos Simonsen & Weel, har du mulighed for at få gratis rådgivning om klinisk ernæring af vores kliniske diætister.

Vi har siden 1993 beskæftiget os med salg og rådgivning om klinisk ernæring, og vores kliniske diætister har hver især solid erfaring med mange forskellige typer patienter og ernæringsmæssige problemstillinger. Vores kliniske diætister har et ambitiøst mål om at give den bedste rådgivning om klinisk ernæring.

Vores ernæringsteam består af tre kliniske diætister, som giver dig gratis rådgivning om klinisk ernæring, når du køber dine ernæringsprodukter hos os. Vores kliniske diætister arbejder tæt sammen på tværs af distrikterne og drager stor fordel af hinandens styrker og kompetencer.

Vores kliniske diætister har en stor kontaktflade i deres distrikter og har dermed jævnligt sparring omkring faglige emner og aktuelle situationer med både diætister, sygeplejersker og læger indenfor forskellige specialområder.  

De har desuden et tæt samarbejde med vores leverandører, så de altid er opdaterede omkring de nyeste produkter i branchen.

Sidst men ikke mindst bruger vi en del tid i løbet af året på efteruddannelse, kurser og konferencer, så vi hele tiden er opdaterede med den nyeste viden indenfor vores felt.

Image from http://www.sw.minisite.dk/sites/7P6EEEEE/img/article/e3030169-6783-4d83-8696-93c6628de522Berit-web.jpg

Region Nordjylland & Midt

Berit Elgaard Thøgersen, aut. klinisk diætist
Produktspecialist
Mobil tlf.: 2171 0078
E-mail: bet@sw.dk

Jeg fik min autorisation som klinisk diætist i 2006. Herefter arbejdede jeg med udvikling og koordinering af et projekt for overvægtige børn og deres familier, som blev implementeret i flere kommuner.

Efterfølgende har jeg været ansat som forskningsdiætist på Aarhus Sygehus, hvor jeg varetog diætetiske opgaver i forbindelse med medicinalfirmaprojekter og flere Ph-D projekter.

Sidenhen har jeg arbejdet 3 år i Fresenius Kabi, hvor jeg arbejdede med salg af klinisk ernæring til både hospitaler og primær sektor. Jeg havde et tæt samarbejde med både plejepersonale og kliniske diætister.

I marts 2014 blev jeg ansat hos Simonsen og Weel. Jeg har igennem årerne arbejdet med mange forskellige ernæringsmæssige problemstillinger, hvilket har givet mig en stor erfaring og indsigt, som er vigtig i mit daglige arbejde hos Simonsen og Weel.

Jeg har stor erfaring med sondeernæring og ernæringsterapi og går meget op i, altid at finde den mest optimale løsning for den enkelte.

Image from http://www.sw.minisite.dk/sites/7P6EEEEE/img/article/35e8d235-be5c-4130-9d04-ff39a1732cffBritt(20)2.jpg

Region Syddanmark

Britt Andersen, aut. klinisk diætist og cand.scient.
Produktspecialist
Mobil tlf.: 2171 0076
E-mail: bra@sw.dk

Jeg er uddannet autoriseret klinisk diætist i 2012 og har efterfølgende taget en kandidat i klinisk ernæring i 2014. Jeg har sidenhen arbejdet 5 år i kommunalt regi, hvor jeg vejledte borgere med utilsigtet vægttab i ernæringsterapi.
 
Herudover har jeg arbejdet som diætist på bl.a. Esbjerg og Kolding Sygehuse, hvor jeg har beskæftiget mig med en bred vifte af forskellige ernæringsmæssige problemstillinger. Dette har givet mig et stort kendskab til klinisk ernæring til både voksne og børn.
 
I januar 2023 blev jeg ansat hos Simonsen & Weel. Jeg er særligt optaget af at finde gode ernæringsløsninger for den enkelte, der både opfylder det ernæringsmæssige behov, men samtidig også kan hænge sammen i en praktisk hverdag. Det er vigtigt for mig, at ernæring understøtter den enkeltes behandling og livskvalitet.

Image from http://www.sw.minisite.dk/sites/7P6EEEEE/img/article/205143f4-321d-4fbb-aea1-97bcd1ee75abTheresa-web.jpg

Region Hovedstaden & Sjælland

Theresa Steffensen, aut. klinisk diætist, MSc.
Produktspecialist
Mobil tlf.: 2171 0074
E-mail: tst@sw.dk

Jeg fik i 2005 tildelt autorisation som klinisk diætist, og tog efterfølgende en masteruddannelse indenfor klinisk ernæring. I 2019 afsluttede jeg desuden en 4-årig HD-uddannelse på Copenhagen Business School.

Jeg startede mit arbejdsliv som klinisk udviklingsdiætist på Nykøbing Falster Sygehus. Her havde jeg især fokus på ernæringsterapi – dvs. bedring af ernæringstilstanden hos de indlagte patienter via almindelig mad og/eller ernæringsdrikke, sondeernæring og parenteral ernæring, samt på udvikling af gode arbejdsredskaber til plejepersonalet til tidlig opsporing af underernæring hos patienterne.

Herefter var jeg ansat i 4 år hos Fresenius Kabi som produktspecialist indenfor kliniske ernæringsprodukter til hospitaler og primær sektor.

Jeg kom til Simonsen & Weel i 2013, og har siden haft et tæt samarbejde med plejepersonale omkring brugen af produkterne. Herudover rådgiver jeg også borgere og pårørende i eget hjem, som måtte have brug for vejledning i forhold til bedring af deres ernæringstilstand og brug af ernæringsprodukterne.

Jeg er særdeles erfaren indenfor ernæringsterapi, og vil meget gerne dele ud af min erfaring til kunder hos Simonsen & Weel.

Cookie-indstillinger