Amerikanske benstøvler – Ultrafins og Yellofins

Benholdere, der monteres på operationslejets radialskinner. Fås med forskellige radialklodser, der gør, at de kan anvendes med alle førende operationslejer.

Både Ultrafins og Yellofins er forlænget langs yderkanten, og er polstret på indersiden, hvilket beskytter Fibula og Peronealnerven mod trykskader. Begge er selvjusterende, således at trykket på skinnebenet minimeres, når benholderen flyttes. 

Klemhåndtaget gør det nemt at justere benets position under operationen, uden at kompromittere det sterile område.

Hug-U-Vac – Vakuummadras ideel til robotkirurgi

Hug-U-Vac Steep Trend Positioner, er et vakuumaktiveret positioneringssystem, der er specielt designet til at fastholde patienten sikkert, ved procedurer der kræver stejl Trendelenburg.

Samtidig maksimeres kirurgens og anæstesiens adgang til patienten. 

Med sine integrerede fastspændingsbånd, der hurtigt spændes og løsnes, kan den fastspændes sikkert på alle operationslejers radialskinner.

Det unikke smidige design, gør at Hug-U-Vac formes jævnt omkring patientens krop.

Allen Bow Frame – Positionering til rygkirurgi

Allen Bow Frame er en platform til brug ved mindre kompleks rygkirurgi. Allen Bow Frame kan anvendes med alle førende operationslejer, og til patienter med en vægt på op til 227 kg.

Dens form giver den ønskede omvendte Lordosis, og tillader patientens abdomen at hænge frit under proceduren. Patientstøtterne kan justeres, og dermed tilpasses den enkelte patient.

Allen Bow Frame kan gennemlyses og giver uhindret adgang for C-buen. Den er let og kompakt og dermed nem at håndtere. 

Allen Lift Assist Beach Chair

Allen Lift Assist Beach Chair er designet til ortopædkirurgiske procedurer der anvender beach chair eller Fowlers position, og giver fri og uhindret adgang til operationsområdet.

Sidelæns glidefunktion gør det muligt at positionere patienten tættere på operationslejets kant, og giver dermed bedre adgang for kirurgen.

Allen Lift Assist Beach Chair kan tage patienter op til 227 kg, og er udført i et letvægtsdesign, der gør at en person kan håndtere opsætningen.

Allen Lift Assist Beach Chair monteres på lejets radialskinner, og kan anvendes med alle førende operationslejer.

Allen Traction Boot – Strækleje

Rigtig positionering af benet og foden ved hoftebrud og trauma er afgørende for et godt resultat. Til dette formål har Allen Medical udviklet Allen Traction Boot med Active Heel teknologi, der forhindrer foden i at glide og giver uovertruffen sikkerhed.

Puder i støvlen ved både forsiden og bagsiden af benet giver et sikkert greb om hele anklen og ikke blot et enkelt fikseringspunkt.

Allen Traction Boot er nem at påsætte og rengøre, og kan anvendes til patienter med en vægt på op til 227 kg. Støvlerne er universelle og kan anvendes til både højre og venstre fod og til fodstørrelser fra 37 til 48½.

Kan leveres med monteringssæt til alle førende operationslejer. 

Cookie-indstillinger