← Tillbaka till översikten

Nyhed

Opkøb i Diploma Life Sciences Nordics

Vi er glade for at kunne meddele, at Modul Nordic AS er blevet en del af Diploma PLCs Life Sciences Nordics familie hvor vi også er en del af.

Diploma består af mere end 60 værdiskabende distributionsselskaber med i alt 3.400 medarbejdere og har aktiviteter over hele verden. Selskabet har en markedsværdi på over 8,5 milliarder britiske pund og en omsætning på mere end 1,5 milliarder pund, hvoraf 35 % kommer fra Europa og Storbritannien. Diploma skaber værdi gennem en decentraliseret og kundeorienteret tilgang i hvert af sine slutmarkeder og leverer kritiske produkter og løsninger til sine kunder.

Modul Nordic AS er et hurtigt voksende norsk selskab og en specialiseret leverandør af medicinsk udstyr og forbrugsmateriale til sundhedssektoren. Virksomheden har en førende markedsposition inden for flere segmenter af medicinske forbrugsvarer.

Diploma er den rette partner for Modul Nordic, med en klar forståelse for deres forretning og et stærkt engagement i det, vi gør. Vores stærke kundefokus, vores produktkompetence og vores kliniske ekspertise er centrale drivkræfter for vores videre udvikling. Gennem partnerskabet med Diploma kan deres smidighed og nærhed til markedet kombineres med styrken og stabiliteten i et børsnoteret selskab.

Modul Nordic vil fortsætte med at operere under samme navn og fra samme lokation, med de samme produkter, leverandører og medarbejdere, som I kender og har tillid til. Der vil ikke ske ændringer i, hvordan varer leveres fra Modul Nordic, og eksisterende salgs- og serviceaftaler forbliver uændrede.

Hjertelig velkommen til vores nye kollegaer Henrik, Lars, Frode, Silje, Cato og Kevin i den Nordiske Life Sciences gruppe!

Cookie-indstillinger